|
|
|
Østergaard Auto & Caravan ApS er startet af Brian Østergaard i Juli 2003.
Ideen med firmaet var først at importere brugte campingvogne fra Tyskland som bierhverv, for derved at kunne sælge billige vogne til de danske kunder. På det tidpunkt arbejdede jeg stadig som salgschef hos Volkswagen i Kolding, Efterhånden fandt jeg ud af, at efterspørgslen på nye vogne var stor, og jeg undersøgte derfor mulighederne for også at sælge nye vogne til fordelagtige priser. Dette kunne lade sig gøre ved hjælp af tyske campingvognsforhandlere, som jeg har fået et rigtig godt samarbejde med i løbet af årerne. Jeg er din agent som formidler salget af campingvognene og mine tyske samarbejdspartnere er sælgerne. Midt i 2009 besluttede jeg at køre firmaet 100% og stoppede derfor som salgschef ho VW i Kolding og kan nu tilbyde både Campingvogne og Biler til markedes bedste priser. Grundet dette ændrede firmaet navn pr 15-10-09 fra BJ-Caravan ApS til Østergard Auto & Caravan ApS for bedre at passe til firmaets profil.
Når du bestiller en campingvogn igennem Østergaard Auto & Caravan ApS, betaler du anvisningsprovision på 5000dkr. Herefter sørger jeg for bestilling af vognen inkl. gastest, dansk gasregulator, syn, dansk nummerplade samt alt tilbehør og ekstraudstyr som du har ønsket. Når vognen er klar, kontakter jeg dig, og vi aftaler en dag, hvor vi sammen tager ned til samarbejdspartneren i Tyskland. Her gennemgår vi campingvognen - tester at alt er som det skal være - og først når du er tilfreds, gennemgår vi papirer og du betaler din vogn - og så er du køreklar med din nye campingvogn.
Er du blevet fristet til campinglivets glæder eller til en lettere brugt bil, så kontakt os. Vi hører meget gerne fra folk med bestemte ønsker til netop deres nye bil/campingvogn. Så vil vi gøre vort bedste for at opfylde ønsket - Østergaard Auto & Caravan ApS giver dig en kvalitet og en service ud over det sædvanlige.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med Venlig Hilsen
Brian Østergaard
|
|